Velkommen til Rundetårn kvarters beboerforening
Rundetårn kvarters beboerforening er for alle os, der bor i kvarteret i det inderste af Indre By. Kvarteret går fra Nørreport og Strøget på den ene led og med Nørregade og Kgs Have på den anden led, og omfatter en stor del af Middelalderbyen. Se et kort om vort område – her.
Rundetårn kvarteret er et dejligt område med masser af historie, skønne steder og et stort aktiv for København – som vist på billederne nedenfor – årets jule udsmykning.
Bliv medlem og støt foreningen – læs mere og meld dig ind her
Husk, at vi også har en Facebook gruppe – se mere her
Desværre har beboere i Middelalderbyen (samt mange andre steder i byen) gennem de seneste 10 år, oplevet en eksplosion i de gener, der er fulgt med alt for mange natbevillinger så som massive støjproblemer, mere vold, åbenlyst og overdrevent druk, alt for mange og mange helt unge gæster i nattelivet, vanvidskørsel med muskelbiler, samt ikke mindst et stigende problem med narko.
Regeringen fremhævede på deres pressemøde den 13 november 2021, at der både skabes utryghed fra nattelivet samt også er en generel utryghed i nattelivet! At det er en gængs opfattelse, at det også påvirker Rundetårn kvarteret understreges af, at illustrationen på pressemødet kom fra vores dejlige kvarter !
Politiets nattelivszoner – som også omfatter Indre By – er en anden understregning af problemerne.
Beboerforeningen vil forsøge, at varetage kvarterets beboeres interesse med henblik på, at vores kvarter skal være et godt, trygt sted at leve og bo i. Beboerforeningen vil aktivt søge medindflydelse dér, hvor vi vurderer, det har betydning, relevans og giver mening. Desuden vi vil støtte vores medlemmer med de udfordringer, som de oplever specifikt.
Vi vil bestræbe os på – i samarbejde med de andre beboerforeninger i Middelalderbyen – at styrke sammenholdet blandt beboere og arbejde for, at vores kvarter er et kvarter, hvor der der også er plads til beboere.
Vi holder årligt et jule gløg-arrangement i december samt et loppemarked i løbet af foråret. Foreningen holder desuden en generalforsamling en gang om året i efteråret.