København Kommunes Bevillingsnævn offentliggør efter hvert af deres 10 årlige møder et referat hvor man kan se hvilken bevillinger, de har givet – herunder natbevillinger.
Husk, at alkoholbevillingen og nattilladelsen er til en specifik adresse og ikke til det specifikke bar/restaurationsnavn.
De samlede referater fra Københavns Kommunes Bevillingsnævn fra det første tilgængelige fra 13. februar 2014 til den seneste er vedlagt – og kan anvendes til nemt at søge i hvis man ønsker oplysninger om givne bevillinger i kommunen på en bestemt adresse eller restaurant.
Der kan søges i pdf filen på lokalernes adresser, og fra 12. marts 2019 kan der også søges på virksomheders navne. (Brug: ctrl F, og anfør søgeord)(det kan være din pdf læser / browser ikke er glad for æøå – så brug “benhavn” i stedet for “københavn” som søgeord)
Er der stoppet for klokken 5 natbevillinger ?
Først skal det understreges, at der allerede er mange – hele 176 klokken 5 natbevillinger i den Indre by – det er faktisk 42% af det samlede antal klokken 5 natbevillinger i hele København.
Men er problemet kun klokken 5 natbevillingerne eller er det antallet eller summen af alle typer af natbevillinger, der er problemet i den Indre By?
Der er i alt 409 natbevillinger i den Indre by (Efterår 2021)
- Klokken 1 – 7 %
- Klokken 2 – 39 %
- Klokken 3 – 9 %
- Klokken 4 – 2 %
- Klokken 5 – 43 %
Med 43 % klokken 5 bevillinger er denne andel højere end gennemsnittet for hele København, og med andre ord har Indre by, som omfatter en lille bydel – forholdsvis mange klokken 5 tilladelser – og en stor andel af alle klokken 5 tilladelserne i hele København.
Bevillingsnævnets besluttede den 18. september 2018:
“At fastlægge en restriktiv praksis for meddelelse af nye nattilladelser i dette område jævnfør Bevillingsnævnets beslutning den 18. september 2018 om at ændre praksis for nattilladelser i Middelalderbyen på baggrund af en analyse af restaurations- og nattelivet.”
Følger bevillingsnævnet den udmeldte praksis ? Er udstedelsen af klokken 5 natbevillinger stoppet
Kun til dels da klokken 5 bevillingerne kun er faldet med 8% i København.
Ændringen i det total antal klokken 5 bevillingerne i den Indre By kendes ikke !
Men, men – der er siden 2018 i stedet sket en stigning i kl 1, kl 2, kl 3 og kl 4 bevillingerne – for eksempel er disse sene bevillinger steget med 15 % (kl 2) og ikke mindre end 44% (kl 3). Samlet set er natbevillingerne steget (6%) (tallene for Indre by fremgår ikke)
Se mere her